fredag, august 18, 2006

Ekteskap er ikke for homoer og pyser

Ekteskapet mellom mann og kvinne er en hellig institusjon. ”Satan elsker homofili,” påpekte Martin i en kommentar til et tidligere innlegg på denne bloggen. Martin er tydeligvis skikkelig ivrig på å forklare homoer hvor avskyelig deres livsførsel er. Jeg tenkte jeg skulle tre litt støttende til, siden Bibelen ofte er ei tvedtydig lita lefse når det kommer til moral. Derfor:

Bibelens urokkelige ekteskapsprinsipper

1. Ekteskap er et hellig bånd mellom en mann og en eller flere kvinner. (1. Mosebok 29:17-28; 2. Samuelsbok 3:2-5)

2. Ekteskapet skal ikke begrense mannens rettigheter til å ha elskerinner i tillegg til sin(e) kone(r). (2. Samuelsbok 5:13; 1. Kongebok 11:3; 2. Krønikebok 11:21)

3. Ekteskapet skal kun kjennes gyldig om bruden er jomfru. Har hun ikke jomfruhinnen intakt, skal hun henrettes ved å steines i hjel. (5. Mosebok 22:13-21).

4. Ekteskap mellom en troende og en ikke-troende er forbudt. (1. Mosebok 24:3; Esra 9:12; Nehemja 10:30).

5. Ingen lover kan heve seg over Guds bud: dermed må skilsmisse være forbudt under alle omstendigheter. (Markus 10:9; 5. Mosebok 22:19).

6. Om en gift mann dør uten å etterlate seg barn, skal broren hans gifte seg med enken. Om han nekter å gifte seg med sin brors enke, eller lar være å befrukte henne med overlegg, skal han betale en bot, i form av én sko. Han skal også spyttes i ansiktet. (1. Mosebok 38:6-10; 5. Mosebok 25:5-10).

7. For kvinner: klarer du ikke å finne deg en ektemann, skal du skjenke faren din full og ha sex med ham (selv om han tidligere han lånt deg ut som sexleketøy til fremmede menn). Har du søstre skal de delta i gruppesexen. (1. Mosebok 19:31-36).

(Illustrasjon: Lot og hans datter)

7 kommentarer:

Frode sa...

Mmmmm. Jeg kjenner jeg blir glad! Jeg setter pris på slike innlegg. Jeg må si det at du er nå i min æres blogg klubb og det sier ikke lite. Deilig at noen tuller litt med Bibelen. Eller foresten tuller? Det står jo der for pokker. Jeg kan nevne at jeg selv er kristen, men jeg lo grusomt godt når jeg leste dette. Sikkert fordi jeg selv er bifil også. Pluss at det gamle testamentet er for meg en bok som peker til noe, og det var jo en fyr som hang på et kors det som sa noe smart" Jeg er her for å oppheve alle lovene" Smart fyr det der!

Iversen sa...

Makan, den illustrasjonen er jo riv ruskende gal! Alle veit da at Lot pulte døtrene sine i søvne.

Sally sa...

Buy Phentermine and Valium online. Lowest Price. Phentermine - Valium

Kristin sa...

HVORDAN VÅGER DU! VIG IFRA MIG!

Men særiøst, Tvetydig læfse, det er det den er. Tror det er hele tre eller fire setninger som henviser til at seksuelle forhold mellom to menn er forbudt. Og det tror jeg var i en spesiell liten landsby "nerri lanjo her".

Og ja, la oss ikke glemme de andre argumentene; Men det er jo ikke naturlig. Naturlig mæ mitt i ræwa!

Skal jeg si deg hva som ikke er naturlig? Hæ? jo, klær er ikke naturlig. Ikke i det hele tatt. Hadde menneskene vært ment til å bo i kaldere strøk hadde vi fått et tykkere spekklag og/eller PELS!
Buss, det er det mest unaturlige jeg vet om!
Kokte grønnsaker
Aviser, før brukte man in-det-ene-øret-og-ut-på-bygda. Nå må man skrive det ned på et stykke papir
Vaskepulver, som sagt, klær er unaturlig
Fly, mennesken har ikke vinger, det er bare unaturlig å prøve å være noe man ikke er...bla bla bla. Jeg kan fortsette i det uendelige. For hele det forbanna samfunnet vårt er en stor unaturlighet!

Og la oss ikke glemme dyrene. Mange dyr, de fleste pattedyr, som lever litt avsides eller i et vanskelig miljø har homsesex. Hvalrosser gjør det utenom parringsesongen. Dvergsjimpanser gjør det hele tiden, men de klarer fortsatt å skille mellom familie og ikke. Delfiner gjør det for morros skyld. Steinbukker gjør det også utenfor parringsesongen. For ikke å snakke om blekksprutene, som fakrisk kan være homofile.
Og jeg tviler inderlig sterkt på at dyrene bryr seg om hva som er forbanna naturlig eller ikke.

-fra trønderen igjen-

SATANISTEN sa...

TAKK for at du ikke spøker med islam.
Da hadde du trengt livvakt.

'Jeg kan kun få øje på positive effekter af Muhammed-tegningerne'
Interview]
AF: Peter Nielsen, 30. september 2006

Forandringer i et samfund kan kun finde sted, hvis relationen mellem de to køn forandres. Det er dybest set det, den kontroversielle Ayaan Hirsi Ali kæmper for

Hun er en udfordring, somaliske Ayaan Hirsi Ali, og ikke bleg for at provokere. Hun kan uden at blinke for eksempel finde på at sige, at bin Ladens tekster er i større overensstemmelse med Koranen end den tilsyneladende moderate euromuslim Tariq Ramadans. Og at hun kan bevise det. Hun siger også med rank ryg, at det som muslimsk kvinde ikke er en skæbne at være ufri. Tiden er kommet til at udfordre, hvad der står i Koranen.

I en samtale på årets bogmesse i Göteborg med den svenske islam-ekspert Matthias Gardell får Hirsi Ali pillet alle hans kritiske indvendinger mod hende fra hinanden og jordet religionshistorikeren.

Hun får en propfuld sal på sin side. Hun er ofte blevet beskyldt for at være for radikal en islam-kritiker, men i Göteborg er hun en dronning. Hver gang hun giver svar på Gardells kritiske spørgsmål udløser det spontan bifald fra salen.

Ayaan Hirsi Ali blev verdenskendt for manuskriptet til den myrdede hollandske filmmager Theo van Goghs film Submission om undertrykkelse af kvinder i islamiske kulturer. Efter mordet på van Gogh måtte hun gå under jorden og lever med daglige dødstrusler.

Debatten om islam
Hirsi Ali er en høj slank kvinde i elegante klæder. Eksotisk og modig. En veltalende kvinde med en bemærkelsesværdig livshistorie. Hun er i Göteborg for at tale om ytringsfrihed under pres og for at præsentere sin selvbiografi En fri stemme. Efter den spektakulære seance med Matthias Gardell møder Information under et anseligt sikkerhedsopbud den kontroversielle kvinde for på eetårs-dagen for Jyllands-Postens Muhammed-tegninger at få hendes udlægning af, hvad de har betydet for ytringsfriheden og forholdet til islam.

"Her et år efter kan jeg kun få øje på de positive effekter af Muhammed-tegningerne. De har fremskyndet hele debatten mellem islam og vesten. Med et minimum af omkostninger fik vi et maksimum af debat. På grund af muslimernes reaktionerne på tegningerne er det blevet tydeligt, hvor dyb en krise islam befinder sig i."

"Jeg vil gerne sige, at der ikke var og er nogen karikaturstrid, men udelukkende en krise inden for islam. Karikaturerne må ses i en lang kæde af hændelser, hvis seneste element er pavens bemærkninger. Tegningerne viste, at der var en frygt og en selvcensur i Europa. De viste også, at ytringsfriheden, som vi havde taget for givet i Vesteuropa lige siden Anden Verdenskrig ikke er en selvfølge, men noget der til stadighed skal forsvares. I dag står det helt klar: islam truer ytringsfriheden."

For Hirsi Ali har tegningerne imidlertid ikke kun haft stor general betydning, men også betydet noget for hendes eget islam-kritiske projekt, som især er at sætte fokus på kvinderne i islam.

"Karikaturerne har i stor grad bidraget til min mission og gjort det lettere for mig. Da Theo van Gogh blev dræbt, fordi han lavede Submission, beskyldte mange mennesker mig for at være ufølsom og for ikke have respekt for islam. Da folk så reaktionerne på de danske karikaturer, begyndte flere og flere at tage kontakt til mig i og uden for Holland og sagde: 'Du har ret, den måde som mange muslimerne reagerer på, måden de ser deres religion på, måden de praktiserer deres religion på er meget forskellig fra den måde, kristne ser deres religion på'."

Selvbiografien
I sin nye bog En fri stemme - min selvbiografi, der kommer på dansk i slutningen af oktober på Jyllands-Postens forlag, beskriver Hirsi Ali sine første møder med vestlig kultur. Hun beskriver, hvordan hun af en frigjort etiopisk kvinde i et hollandsk asylcenter bliver bevæget til for første gang som voksen kvinde at gå ud uden sit slør. Hun beskriver, hvordan der slet ingenting sker. Kaos bryder ikke ud som forventet: Parkarbejderne fortsætter med at klippe hæk og ikke en eneste mand taber kontrollen, når hun går forbi barhovedet. Alt det, hun af sin opdragelse havde lært ville ske, hvis hun viste sin nøgne hud i det offentlige rum, holdt ikke stik.

Hun har nu valgt at fortælle sin egen historie. Hun er mange gange af journalister blevet spurgt til sin fortid og liv, men på et tidspunkt følte hun, at hun selv skulle fortælle det i en sammenhæng: Sådan er min historie.

"Selvfølgelig også fordi jeg i virkeligheden er meget nuanceret i min måde at se islam på. Jeg var selv tidligere en fundamentalist. Jeg kender den fundamentalistiske psyke og ved derfor, hvad vi er oppe imod. I 1989 ønskede jeg, at Salman Rushdie skulle dø. Nu ved jeg, at jeg kun støttede uvidenhed. Og det var forkert."

Alt starter i familien
En af den israelske forfatter Amos Oz' centrale budskaber er, at alt starter i familien. Et helt samfunds struktur afspejles også altid i familien og i relationen mellem de enkelte medlemmer. Der breder sig et stort smil på Hirsi Alis ansigt ved dette spørgsmål.

"Jeg skildrer i min selvbiografi en periode på omkring 80 år, min mormors, min mors og min egen verden. Hvis man tager disse tre generationer, får man fra familiens synspunkt et godt billede af, hvordan verden ser ud og har forandret sig. For at komme til mit favorittema, kvinderne, tror jeg, at virkelige forandringer kun kan ske med udgangspunkt i familien, fordi den er den mest intime enhed i den menneskelige relation. Forandringer i et samfund kan kun finde sted, hvis relationen mellem de to køn forandres, hvis forholdet mellem mand og kvinde forandres. Og det er, hvad jeg dybest set ønsker. Så Amos Oz har ret."

Islam-kritik
Hirsi Ali er kendt som en af de hårdeste islam-kritikere, der kommer fra en muslimsk kulturbaggrund. I nogles øjne har hun bevæget sig ud i en ny fundamentalisme, nu blot vendt mod islam frem for tidligere inden for islam. Hvordan opfatter hun selv det at være en islam-kritiker?

"Til forskel fra andre kritikere, så forsøger jeg igen og igen at fremhæve forskellen mellem islam og muslimer. Islam er et sæt af idéer, som skal være åbent for kritik. En afvisning af islam er ikke ensbetydende med en afvisning af muslimer. De er menneskelige individer og kommer fra forskellige baggrunde, taler forskellige sprog og har i deres praktisering af religion forskellige positioner. Nogle tager det alvorligt, nogle meget alvorligt og nogle slet ikke. Jeg er derfor ikke en kritiker af muslimer, men en kritiker af islam."

For Hirsi Ali er kritik ikke neutral praksis. Det er slet ikke muligt at forholde sig neutralt til islam, da islam er en moralsk ramme.

"Islam er et sæt af idéer, som på mange måder ikke er forenelig med de værdier, der kommer fra liberalismen, og som jeg støtter."

"Jeg siger, at islam betyder underkastelse under Allahs vilje - og derudfra bestemmes, hvad der er forkert og sandt. For mig er der i islamisk filosofi en slående mangel på vigtigheden af liv, på det menneskelige liv. Det regnes som midlertidigt. Vi er her på jorden med henblik på det hinsidige."
"Det gør liv billigt, og det begrænser den enkeltes frihed til en fuldstændig lydighed over for en ydre autoritet. Det er et totalitært system, fordi det beskriver alt, hvad du skal gøre lige fra, hvordan du sover, hvordan du vågner osv. Når vi så kommer til forholdet mellem mennesker, så må det ene individ, kvinden, absolut adlyde manden. Jeg kritiserer grundsætningerne i islam, som er umenneskelige og uforenelige med de værdier, der kommer fra oplysningen."

Hirsi Ali er en klar og radikal tænker. Men er hun aldrig bange for at gå for vidt i sin kritik til fordel for den nødvendige dialog mellem kulturer og religioner?

"Vi er midt i en dialog, men dialog er ikke kun en måde at småsnakke på. Der er forskellige opfattelser af, hvad islam er. Nogle siger fred og tolerance, jeg siger, at det er det ikke. Dermed har vi en dialog. Jeg opfatter ikke mig selv som en, der ikke er for dialog. Min bog er for eksempel en dialog."

Hirsi Ali sad i parlamentet for det hollandske liberale parti. Rundt omkring i verden er hun blevet omfavnet af den yderste islam-kritiske højrefløj, men det afviser hun.

"Jeg tror ikke, at de radikalt højreorienterede vil omfavne mig. De er racister, og de vil afvise mig på grund af min race. Og de radikale kristne vil afvise mig på grund af min manglende tro, og alt hvad jeg står for. Så de vil ikke omfavne mig. Måske siger de: 'hun er en insider, og hun kritiserer islam, derfor afviser vi muslimer'. Der trækker jeg så igen linjen mellem islam som filosofi og muslimer. Jeg propaganderer ikke for, at muslimer bliver afvist, men jeg tillader ikke mig selv at blive skræmt af argumenter som: Hvis jeg er en muslim, og du kritiserer islam, så er du islamofobisk. Det fører kun til vildfarelser."
På spørgsmålet om, hvorvidt hun kan forstå, at mange moderate muslimer følte sig krænkede af Jyllands-Postens tegninger svarer hun, at hun kan forstå den følelse. Hun er ked af, at de blev krænkede og kan se på dem med medlidenhed.

"Men jeg synes ikke, at krænkelse er et tilstrækkeligt argument for ikke at kritisere islam. Når folk bevæger sig ud over krænkelsens smerte, vil de opdage noget andet. En af grundene til, at muslimer så let føler sig krænkede, er fordi de ikke er vant til kritik. De har brug for at bevæge sig fra følelsen af krænkelse til den rationelle og argumenterende side. De har for eksempel brug for at spørge sig selv, om der noget sandt ved den tegning med en muslim med bombe i turbanen eller ej? Det er en proces som kristne har været igennem, som mænd og kvinder har været igennem i vest og som vi muslimer nu er ved at gå gennem. Selv om jeg ikke længere er troende muslim, siger jeg med vilje 'vi', fordi jeg er født som muslim. Jeg identificerer mig med den civilisation som noget, vi går gennem. Det er meget følsomt og smertefuldt, men nødvendigt".

Kan Hirsi Ali forstå, at det kan virke forkasteligt og som en rød klud for mange muslimer, at Jyllands-Posten som repræsentant for en dansk majoritetskultur, med hånende og krænkende tegninger så sig nødsaget til at slå på en minoritetskultur, som i forvejen har det svært i det danske samfund?

"Jeg forstår det, men det er ikke et overbevisende argument. Der var rygter om, at folk var bange for at kritisere og bange for deres liv. Derfor er det en avis' opgave at finde ud af, om det er sandt eller ej. Muslimer, som kommer her til Europa, må vænne sig til, at det, der for dem er helligt, her kan gøres til genstand for ironi og kritik. Kun når det kan finde sted, er integrationen af en muslimsk minoritet en kendsgerning."

pen@information.dk

Anonym sa...

Bibelen tør man vrenge på og bespotte. Hverken kristne, jøder, humanetikere,ateister eller gi-bæng'ere er farlige.

En viss annen gjeng er derimot "troende" til litt av hvert. Disse tør nok Palode ikke vise slik mangel på "respekt" mot ...

Mao: Trussel om vold er i dagens Norge en reell faktor som begrenser ytringsfriheten. Takket være en viss gruppe "nye landsmenn".

Eller tar jeg feil?



Hilsen provoserende drage Lun.

E sa...

Når kommer du tilbake? *hyl*